Tvis varmer op til slutspil med storsejr over bundprop
Sønderjyske er fortsat uden point i damernes håndboldliga efter klart nederlag hjemme til Team Tvis Holstebro.
Håndbolddamerne fra Team Tvis Holstebro slutter på tredjepladsen i grundspillet i Primo Tours Ligaen. Det står klart efter fredagens udesejr på 36-26 over bundproppen Sønderjyske.
Med sejren har Tvis 27 point for 21 kampe og kan hverken avancere eller falde tilbage i stillingen i sidste spillerunde.
Randers på fjerdepladsen kan stadig nå samme pointtal, men er svagere end Tvis indbyrdes efter to nederlag.
I Sønderjyske er pointene nemme at holde styr på. Bundproppen er ikke noteret for et eneste efter nu 21 nederlag i træk.
Fredag aften stod det hurtigt klart, at holdet heller ikke denne gang skulle have point.
Efter syv minutter førte udeholdet 7-1, og Sønderjyske var aldrig i nærheden af at svare tilbage.
Team Tvis Holstebros træner, Pether Krautmeyer, havde på forhånd sagt, at kampen skulle bruges til at finde slutspilsformen ovenpå tre uger uden kampe på grund af OL-kvalifikationsturneringen.
Om holdet har fundet den rette form, må vise sig, når holdet bliver matchet mod hårdere modstand.
Landsholdsspillere som svenskeren Nathalie Hagman og norske Camilla Herrem viste i hvert fald fin form med hver fem scoringer. Amalie Wichmann blev topscorer med seks mål.
I grundspillets sidste runde skal Tvis på hjemmebane møde Nykøbing Falster, mens Sønderjyskes sidste mulighed for point i sæsonen er på udebane mod Ringkøbing.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker