Bayern München får svært ved at kvalificere sig til Champions League i næste sæson, efter den tyske storklub lørdag spillede 1-1 på udebane mod Frankfurt.
Der skulle endda et særdeles tvivlsomt straffespark til, før Bayern München fik reddet det ene point med sig hjem. Det var Mario Gómez, som udlignede i det 89. minut.
Hannover 96, som torsdag vandt 3-1 ude over Freiburg, er placeret på tredjepladsen, som giver adgang til kvalifikationskampe om at komme i Champions League. Holdet er et point foran Bayern München.
Det forspring kunne Bayern München havde indhentet med en sejr over Frankfurt, og det var også tæt på, at sydtyskerne havde stjålet alle tre point fra træner Christophs Daums tropper.
Daum blev udvist, fordi han i raseri blev ved med at brokke sig til dommeren efter det kontroversielle straffespark.
Frankfurt var tæt på at holde stand efter Sebastian Rodes føringsmål kort efter pausen. Men Frankfurt måtte nøjes med et enkelt point, som stadig kan være vigtigt i kampen om at undgå nedrykning.
Ligaens nummer to, Bayer Leverkusen, vandt 2-1 hjemme over Hoffenheim, efter den islandske midtbanespiller Gylfi Thor Sigurdsson ellers havde bragt udeholdet foran.
Den tidligere AB-spiller Nicolai Jørgensen var ikke med i truppen for Leverkusen.
Leon Jessen spillede hele kampen for Kaiserslautern, som overraskende vandt 1-0 ude over Champions League-semifinalisterne Schalke 04.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde