Tyler Hamilton: UCI dækkede over Lance Armstrong
Mens hele sportsverdenen venter på at høre Lance Armstrongs interview med Oprah Winfrey, så fortæller amerikanerens tidligere holdkammerat Tyler Hamilton, at ledelsen i internationale cykelunion (UCI) måske burde være mest spændt på at høre interviewet.
Hamilton, der sidste år udkom med bogen "The Secret Race", hvori han blandt andet fortalte om Lance Armstrongs dopingbrug, siger, at UCI i mange år vidste og dækkede over Armstrongs snyd.
- De folk, som styrede sporten, var nogle af de værste folk involveret. Og de styrer stadig sporten i dag. Det er ret vildt.
- UCI sørgede for røgslør. De havde en slags "golden boy". Han var UCI's billet til mange penge, siger Hamilton til 60 Minutes Sports.
I oktober sidste år fratog UCI blandt andet Lance Armstrong dennes syv Tour de France-titler fra 1999 til 2005.
Det er endnu uvist, hvad Armstrong har sagt i interviewet med Oprah Winfrey, der bliver vist natten til fredag. Men ifølge flere medier indrømmer han at have dopet sig. Spørgsmålet er så, om han hiver andre - UCI for eksempel - med i faldet.
I Danmark kan interviewet, som deles op i to dele, ses fredag klokken 03 på TLC eller Discovery samt oprah.com.
ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker