Rajko Lekic kunne være blevet mangemillionær, hvis ikke hans skifte fra Silkeborg til tyrkiske Konyaspor var blevet annulleret to dage, efter at kontrakten var underskrevet.
- Jeg er gået glip af over 10 millioner kroner - netto. Det er sindssygt mange penge, og de kunne række i ufatteligt mange år, hvis man havde brugt dem ordentligt, siger Rajko Lekic til Ekstra Bladet.
Efter at den treårige kontrakt var indgået, ville Konyaspor pludselig ikke betale Silkeborg for købet af Lekic.
I stedet foreslog den tyrkiske klub en afdragsordning, efter at have set angriberen i en træningskamp, hvor han med egne ord spillede dårligt.
To uger efter det mærkværdige hændelsesforløb har Silkeborg-angriberen valgt at se fremad i stedet for at ærgre sig over det annullerede klubskifte.
- Grunden til, at jeg tager det rimelig cool, er, at der ikke er sket nogen skader som sådan.
- Jeg har brugt to-tre dage af mit liv dernede, men jeg altså stadig kommet hjem til min datter, min kone og min gode kontrakt i Silkeborg. Det er ikke så slemt igen, siger Rajko Lekic.
Sammen med Silkeborg har angriberen ikke fået den bedste start på Superliga-sæsonen med nederlag i de to første spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned