Tyrkiet efterlyser kritisk NBA-stjerne gennem Interpol
New York Knicks-spilleren Enes Kanter er efterlyst gennem Interpool af Tyrkiet. (Arkivfoto). Foto: David Richard/Ritzau Scanpix
David Richard/Ritzau Scanpix
New York Knicks-spilleren Enes Kanter bliver efterlyst i hele verden af Tyrkiet, der vil have ham udleveret.
Den tyrkiske basketballstjerne Enes Kanter fra New York Knicks er røget i unåde i sit hjemland.
Tirsdag har en tyrkisk anklager efterlyst Kanter via politisamarbejdet Interpol.
Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu ifølge AFP.
26-årige Enes Kanter er kendt som en stærk kritiker af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan.
Den tyrkiske anklager mener, at basketballspilleren har et tæt bånd til en gruppe, som ifølge Tyrkiets regering forsøgte at kuppe sig til magten i Tyrkiet i 2016.
Der er anmodet om en såkaldt "rød alarm" i efterlysningen af Enes Kanter, hvilket betyder, at alle politisamarbejdets medlemslande har fået besked på, at Kanter er efterlyst.
Anklageren mener, at Enes Kanter er medlem af Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske regering sætter i forbindelse med terrorisme.
Bevægelsen har afvist påstandene om et kupforsøg i 2016 samt påstandene om terrorisme. I stedet insisterer bevægelsen på, at den arbejder for fred.
Tidligere på måneden valgte Enes Kanter at blive hjemme fra en tur til England med New York Knicks af frygt for at blive dræbt af tyrkiske spioner.
- Der er en risiko for, at jeg kan blive dræbt, sagde han dengang.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde