Tyrkiet kritiserer Island for lufthavnsbøvl før EM-kamp
Tyrkiet slog i sidste uge Frankrig med 2-0 i EM-kvalifikationen. Tirsdag venter Island på udebane. Arkivfoto. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Adem Altan/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu kalder behandlingen af Tyrkiets landshold i lufthavnen for uacceptabel.
Det tyrkiske fodboldlandshold møder tirsdag Island på udebane i kvalifikationen til næste års EM.
Før kampen i Reykjavik kritiserer Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, den behandling, som tyrkerne har fået efter ankomsten til vulkanøen i Nordatlanten.
Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu måtte de tyrkiske spillere vente to timer på at komme igennem paskontrollen i Keflavik-lufthavnen.
Anadolu skriver desuden, at en mand holdt en toiletbørste op, som var det en mikrofon, da den tyrkiske landsholdsanfører, Emre Belözoglu blev interviewet af tyrkiske journalister.
Udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu, kalder på Twitter behandlingen for uacceptabel.
- Det er uacceptabelt både fra et diplomatisk synspunkt, men også når det kommer til menneskelig opførsel, skriver han.
Tyrkiet slog i sidste uge de franske verdensmestre med 2-0 og topper EM-kvalifikationsgruppe H med ni point. Frankrig og Island har seks point på andenpladsen.
De to bedste hold fra gruppen kvalificerer sig til næste års EM.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker