Tyrkiet vil afholde EM i fodbold i 2024
De tyrkiske fodboldfans kan håbe på at få EM til Tyrkiet i 2024. Foto: AP/Str
AP/Str
Tyrkiet har som det andet land efter Tyskland meddelt, at landet går efter at afholde EM-slutrunden om syv år.
Tyrkiet har officielt meddelt, at landet vil forsøge at blive vært for EM i fodbold i 2024.
Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
- Om Gud vil, indsender vi 2. marts en ansøgning med vores kandidatur, siger præsidenten for Det Tyrkiske Fodboldforbund, Yildirim Demirören, på et pressemøde.
3. marts udløber ansøgningsfristen hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Tyrkiet var meget tæt på at blive vært for EM i 2016. Landet tabte i den afsluttende afstemning med stemmerne 6-7 til Frankrig, der blev tildelt værtskabet.
Tyrkiet må denne gang imødese konkurrence fra Tyskland, der allerede har meddelt, at landet søger om at blive EM-vært i 2024.
Også de nordiske lande med Danmark, Sverige, Finland og Norge har udtrykt intentioner om at gå efter at blive EM-vært, enten i 2024 eller 2028.
Det fælles nordiske bud er dog endnu ikke officielt.
Det næste EM i 2020 skal spilles i en række europæiske lande, herunder Danmark.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker