Tyrkisk fodboldklub indfører bødestraf for skæg
Det kommer til at koste 66.000 kroner, hvis en spiller møder ubarberet op i fodboldklubben Genclerbirligi.
Fremover koster det en bøde, hvis spillerne i den tyrkiske fodboldklub Genclerbirligi tropper ubarberet op til træning eller kamp.
Det er klubbens præsident, Ilhan Cavcav, der har indført den usædvanlige regel, fordi han mener, at et fuldskæg får spillerne til at ligne elever på islamiske skoler.
- Jeg er 80 år gammel, og jeg barberer mig hver eneste dag, siger Cavcav ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det skal koste 25.000 lira, svarende til 66.000 danske kroner, hvis en spiller ikke retter sig efter den nye regel for ansigtsbehåring.
- Helt ærligt, er det her en imamskole? Du er sportsmand. Du skal være rollemodel for ungdommen, siger Ilhan Cavcav, der har bedt præsidenten for det tyrkiske fodboldforbund om at indføre et landsdækkende skægforbud.
- Han fortalte, at de ikke kunne indføre sådanne restriktioner, fordi Uefa ikke ville tillade det. Jeg er dødtræt af det der Uefa. Jeg ville ønske, vi kunne spille fodbold under et andet forbund, siger Ilhan Cavcav.
Genclerbirligi ligger aktuelt på niendepladsen i den bedste tyrkiske fodboldrække.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet