Tyrkisk fodboldtalent fravælger at spille for Danmark
FC Nordsjælland-talentet Emre Mor vil spille for Tyrkiet, hvis han en dag skal trække en landsholdstrøje på.
Endnu et talent er tabt for Danmarks fodboldlandshold. Emre Mor har fravalgt Danmark og vil i stedet spille for Tyrkiets A-landshold, hvis det en dag skulle komme så vidt.
Det 18-årige FC Nordsjælland-talent har ellers hele 22 kampe for danske ungdomslandshold bag sig.
Hans beslutning om fremover at spille for Tyrkiet bliver offentliggjort kort tid efter, at FC Københavns Youssef Toutouh fravalgte Danmark til fordel for Marokko.
- Jeg er nu officielt tyrkisk. Jeg har truffet beslutning om at spille for det tyrkiske landshold.
- Jeg er meget glad og stolt over at repræsentere Tyrkiet, skriver Emre Mor på Instagram.
Offensivspilleren fik en iøjnefaldende debut for FC Nordsjællands superligahold i november sidste år og har siden forlænget kontrakten med nordsjællænderne.
Han kom til FC Nordsjælland i januar 2015, efter at han blev fritstillet af Lyngby.
- Beslutningen er truffet på baggrund af en helhedsvurdering, der lyder, at vi ikke ser os i stand til at forløse Emres potentiale uden samtidig at gå på kompromis med de værdier, vi står for i Lyngby, lød det dengang fra Lyngby-talentchef Birger Jørgensen.
Emre Mor er født i Danmark af tyrkiske forældre.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker