Tyrkisk klub skal spille for tomme tribuner efter baneinvasion
Der udspillede sig voldsomme scener efter topkampen mellem Trabzonspor og Fenerbahce i marts. (Arkivfoto). Foto: Depo Photos/Reuters
Trabzonspor skal spille uden tilskuere i seks hjemmekampe efter baneinvasion og slåskampe efter topkamp.
Den tyrkiske fodboldklub Trabzonspor skal afvikle seks hjemmekampe foran tomme tribuner efter sidste måneds skandalekamp mod Fenerbahce, hvor tilskuere invaderede banen.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Tyrkiets Fodboldforbund straffer desuden Fenerbahce-spillerne Jayden Oosterwolde og målmanden Irfan Can Egribayat med en spilledags karantæne for at tage del i voldelighederne.
De voldsomme scener fik samtidig både Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, til at tage stor afstand fra begivenhederne.
Fenerbahce vandt 17. marts topopgøret med 3-2 ude mod Trabzonspor i den tyrkiske liga.
Efter slutfløjt brød voldsomme slåskampe ud, da Trabzonspor-fans invaderede banen og angreb Fenerbahce-spillere.
Under seancen blev blandt andet Fenerbahces målmand Dominik Livakovic tildelt et slag i ansigtet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet