Tyrkisk larm er skyld i Casillas-skade
Larmen på Galatasarays stadion var skyld i, at Real Madrid-målmand Iker Casillas tirsdag aften måtte lade sig skifte ud efter kun 14 minutter med en ribbensskade i Champions League-opgøret.
Det fortæller holdkammeraten Sergio Ramos, der kolliderede med Casillas og skadede ham.
- Det var et chok. Jeg kunne ikke se, om Didier Drogba (Galatasaray-spiller, red.) var bagved, og Iker og jeg fik ikke kommunikeret godt nok, så jeg hoppede op, og uheldigvis stødte jeg sammen med Iker, siger Ramos til Real Madrids hjemmeside.
- Disse ting sker i fodbold, og jeg tænkte først, at det ikke var alvorligt. Vi håber, at Iker er tilbage hos os snart. Hvis han råbte noget i situationen, så hørte jeg det ikke.
- Vi må gratulere Galatasarays fans for den måde, de støtter deres hold på. Det gør det svært for modstanderen at kommunikere med hinanden, siger Ramos.
For Casillas er skaden ekstra bitter, eftersom den spanske landsholdsmålmand i år har været andetvalg efter Diego López.
Real Madrid-træner Carlo Ancelotti havde dog på forhånd meddelt, at Casillas ville stå i Champions League.
Casillas har ikke brækket noget ved sammenstødet, og Real Madrid meddeler, at han kun er ude i tre-fire dage.
De spanske gæster lod sig ikke ryste af skaden og vandt gruppekampen med 6-1. Cristiano Ronaldo bidrog med et hattrick.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned