Tysk ejer vil afværge Jammerbugt-konkurs i landsretten
Jammerbugt FC har været mere i medierne for klubbens økonomisk kaos end for resultaterne gennem lang tid. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Klaus-Dieter Müller har kæret Jammerbugts konkurs til landsretten, men Spillerforeningen forventer konkurs.
Den tysker ejer af Jammerbugt FC, Klaus-Dieter Müller, er ikke enig i skifterettens dom for 14 dage siden, som erklærede den nordjyske klub konkurs.
Over for nordjyske.dk bekræfter Spillerforeningens vicedirektør Allan Reese, at den tyske klubejer har kæret afgørelsen til landsretten.
Det var Spillerforeningen, som begærede klubben konkurs, da en lang række spillere ikke havde fået udbetalt løn.
Mediet har også været i kontrakt med Klaus-Dieter Müller, som ikke ønsker at kommentere sagen.
Mens den tyske ejer altså ikke opgiver sin klub uden kamp, så har Allan Reese svært ved at forestille sig, at Müller får held til at afværge konkursen i landsretten.
- Det kommer til at koste mange millioner at køre videre, og for hver dag bliver det dyrere. Chancen for, at det kan lade sig gøre, er tæt på nul, siger Reese til nordjyske.dk.
Skifterettens konkursdom betød, at Jammerbugt blev suspenderet i denne sæsons 2. division og vil blive tvangsnedrykket, såfremt klubben ikke reddes fra konkurs.
Uanset hvad bliver det svært at holde sig i 2. division, da holdet fortsat taberdømmes 0-3 i alle kampe, indtil konkursdommen eventuelt måtte blive omstødt i landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker