Tysk EM-målhelt glæder sig til storkamp efter opvisning
Mario Gomez scorede igen ved EM, og han ser frem til Tysklands næste kamp mod enten Spanien eller Italien.
Tyskland viste skræmmende styrke, da holdet søndag aften spillede sig frem til kvartfinalen ved EM i fodbold.
Slovakiet blev uden problemer ryddet af vejen i ottendedelsfinalen, og de slovakiske EM-debutanter blev sendt ud med et 0-3-nederlag.
- Det er virkelig et skønt øjeblik, som jeg vil nyde, siger Mario Gomez, der scorede til 2-0 kort før pausen, til nyhedsbureauet dpa.
Tyskland åbnede scoringen allerede efter otte minutter på en helflugter af Jérôme Boateng, og få minutter senere brændte Mesut Özil et straffespark.
Der var klasseforskel i kampen, og i anden halvleg lukkede Julian Draxler opgøret definitivt med en helflugter til 3-0.
Tysklands målmand, Manuel Neuer, har fortsat ikke lukket et eneste mål ind ved EM, og det giver holdet et godt rygstød før kvartfinalen.
Den kamp bliver forventeligt en svær opgave, selv om der endnu ikke er sat navn på modstanderen.
Tyskland skal nemlig møde enten Spaniens regerende europamestre eller Italien, der mødes mandag i ottendedelsfinalen.
Kommer Tyskland over den hurdle, venter enten de franske EM-værter, England eller Island i semifinalen.
- Nu kommer de kampe, vi glæder os til, det er derfor, vi er taget til EM.
- Vi vil have titlen, og så skal man kunne besejre sådanne hold, siger Mario Gomez, der ved det seneste EM i 2012 blev delt topscorer med tre mål.
Ved dette års EM fik Mario Gomez først spilletid som indskifter i Tysklands anden gruppekamp mod Polen, der endte 0-0.
Siden har han spillet fuld tid, først som matchvinder i 1-0-sejren over Nordirland, og siden altså som en af målscorerne i opvisningen mod Slovakiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned