Tysk fodboldstjerne bliver måske amerikaner
Jürgen Klinsmann, der er en af Tysklands største fodboldhelte gennem tiderne, overvejer at blive amerikaner.
48-årige Klinsmann har boet i Huntington Beach i Californien i flere år og har siden sommeren 2011 været landstræner for USA.
- Det er meget muligt, at jeg i fremtiden bliver amerikansk statsborger. Det er en tidskrævende proces, så det er noget, jeg skal have god tid til, siger Klinsmann ifølge AFP til avisen Bild.
Den tidligere fodboldhelt, der scorede 48 mål på det tyske landshold i 108 kampe fra 1987 til 1998, fortæller dog, at han stadigvæk anser Stuttgart for at være hans "rigtige" hjem.
Klinsmann nyder livet i USA, hvor fodbolden ikke har samme status som i Europa.
- Fodbolden har måske indhentet mange andre sportsgrene, men det er ikke den mest populære sportsgren i USA, og jeg kan stadig leve relativt anonymt her, siger han.
Jürgen Klinsmann vandt i 1990 VM i fodbold med Tyskland, som han også var landstræner for i forbindelse med VM i 2006, da det blev afholdt i Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker