Tysk golfspiller går super-runde i 58 slag
Stephan Jäger leverede torsdag i Californien en af de bedste runder, der er registreret i professionel golf.
Den tyske golfspiller Stephan Jäger leverede torsdag en noget nær perfekt åbning på den amerikanske Web.com Tour.
Den 27-årige tysker leverede hele 12 birdies og brugte blot 58 slag - 12 under par - på førstedagen af turneringen Ellie Mae Classic i Californien.
Scoren hører til en af de laveste, der nogensinde er registreret i professionel golf.
- Man ved aldrig, hvornår man lige rammer sådan en dag.
- Når de kommer, så er det helt uventet. Den slags dage er meget, meget sjældne, siger Stephan Jäger til Web.com Tourens hjemmeside.
Han nåede at spise en ribbenstegssandwich, inden han forholdsvis sent på torsdagen gik sin super-runde.
Ifølge Web.com Tour er det kun sket to gange tidligere, at det er lykkedes en golfspiller at gå en runde i 58 slag. Det var amerikaneren Jason Bohn i 2001 og japanske Ryo Ishikawa for seks år siden.
Selv om Web.com Tour udnævner Jägers runde til en rekord, så er det sandsynligvis ikke helt korrekt.
Australske Rhein Gibson er noteret for verdensrekorden hos Guinness World Records. I 2012 gik han en runde i Oklahoma i 55 slag, hvilket var 16 slag under par.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde