Tysk klub kæmper for at beholde Andreas Christensen
Andreas Christensen er i gang med sin anden sæson hos Borussia Mönchengladbach, der har lejet danskeren i Chelsea. Lejekontrakten udløber til sommer. Foto: AP/Martin Meissner
AP/Martin Meissner
Efter planen skal Andreas Christensen retur til Chelsea til sommer. Men Mönchengladbach vil beholde ham.
Borussia Mönchengladbach kæmper for at beholde den danske forsvarskomet Andreas Christensen.
Sportsdirektør Max Eberl gjorde det ellers i sidste uge klart, at den 20-årige midterforsvarer i næste sæson skal retur til Chelsea, der ejer danskeren. Nu er meldingen en anden.
- Vi kæmper fortsat for Andreas Christensen. Jeg har endnu ikke opgivet håbet, siger Max Eberl til fodboldmagasinet Kicker.
For få dage siden var sportsdirektøren knapt så optimistisk, da han konstaterede, at Mönchengladbach skulle finde en erstatning for den danske landsholdsspiller.
Andreas Christensen er i gang med sin anden sæson i Mönchengladbach, hvor han har fået sit store gennembrud.
Den unge dansker blev udlejet til den tyske klub i 2015 på en toårig aftale, der udløber til sommer. Christensens kontrakt med London-klubben udløber i sommeren 2020.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde