Tysk klublegende runder sjælden milepæl i NBA-sejr
På dette hopskud i anden periode rundede Dirk Nowitzki 30.000 point i verdens bedste basketball-liga. Det har kun fem andre gjort før ham. Foto: AP/Tony Gutierrez
AP/Tony Gutierrez
Dallas Mavericks' klublegende Dirk Nowitzki rundede tirsdag 30.000 point i verdens bedste basketball-liga.
Den rutinerede tyske basketballstjerne Dirk Nowitzki blev tirsdag aften lokal tid den blot sjette spiller i NBA's historie, der har scoret 30.000 point i verdens bedste basketball-liga.
Det skete, da hans hold igennem snart 20 sæsoner, Dallas Mavericks, havde besøg af Los Angeles Lakers.
Nowitzki, der var 20 point fra at nå milepælen inden kampen, kunne allerede i anden periode indskrive sig i den eksklusive klub på et hopskud.
Den 38-årige tysker tilslutter sig et fint selskab bestående af Kareem Abdul-Jabbar, Karl Malone, Kobe Bryant, Michael Jordan og Wilt Chamberlain, der også har rundet 30.000 point.
Dirk Nowitzki bekræftede så sent som i sidste uge, at han er opsat på at fuldende sin toårige kontrakt med Dallas Mavericks.
Tyskeren har kun spillet i seks ud af de første 29 kampe i denne sæson, da han har kæmpet med en skade i akillessenen.
Han har i gennemsnit scoret 13,6 point per kamp i denne sæson.
Hvis han gennemfører sin 20. sæson i Dallas, så vil han tangere Kobe Bryants rekord for flest sæsoner i samme klub. Kobe Bryant spillede 20 sæsoner for Los Angeles Lakers.
- 20 er et fantastisk antal, sagde Dirk Nowitzki i et interview i sidste uge ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg synes også, at 20 sæsoner - som jeg forsøger at gennemføre, og som jeg tror kun Kobe har gjort det - er endnu en stor præstation. Så jeg vil gerne opnå de 20. Og jeg fylder også 40 den sommer. Det er også en god periode at være i ligaen - fra 20 til 40 år, tilføjede han.
Dallas Mavericks vandt tirsdagens kamp mod Los Angeles Lakers med 122-111. Dirk Nowitzki blev sit holds topscorer med 25 point. Han supplerede indsatsen med 11 rebounds.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde