Tysk kultklub henter dansk talent til forsvaret
Midterforsvareren Jacob Rasmussen skifter fra Schalkes ungdomsafdeling til FC St. Pauli i 2. Bundesliga.
Den tyske fodboldklub FC St. Pauli, der spiller i den næstbedste række, har hentet dansk forstærkning forud for den kommende sæson.
Hamburg-klubben har været på rov i Schalke 04's ungdomsafdeling, hvor man har fundet den danske U19-landsholdsanfører Jacob Rasmussen, som har underskrevet en kontrakt gældende for fire år.
- Med Jacob får truppen tilført en ung og talentfuld spiller, siger St. Pauli-træner Ewald Lienen til klubbens hjemmeside.
- Han er stærk i hovedspillet og i nærkampene og samtidig teknisk godt uddannet. Da han er venstrebenet, bliver vi endnu mere fleksible med ham i midterforsvaret.
Den fynske forsvarsspiller med en fortid i Næsby og OB skiftede i sommeren 2014 til Schalke 04. Året efter var han med til at vinde det tyske U19-mesterskab med klubben fra Gelsenkirchen.
Han er noteret for 31 landskampe for forskellige danske ungdomslandshold.
- FC St. Pauli er en meget interessant klub, som jeg har hørt meget godt om. Jeg ser meget gode muligheder for at videreudvikle mig på Millerntor (St. Paulis hjemmebane, red.) og glæder mig, siger Jacob Rasmussen til klubbens hjemmeside.
- Først skal jeg finde min rolle på holdet, men giver den gas fra første dag for at få så meget spilletid som muligt, siger han.
St. Pauli blev i sidste sæson nummer fire i 2. Bundesliga.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned