Tysk landstræner: Danmark kan overraske ved VM
Det danske kvindelandshold i håndbold er fortsat ungt og i en opbygningsfase, men det betyder langt fra, at det skal afskrives forud for VM i Serbien, der fløjtes i gang fredag aften.
Jævnbyrdigheden i verdenstoppen er nemlig så udpræget, at Jan Pytlicks mandskab godt kan blande sig mellem de bedste, mener Tysklands danske landstræner, Heine Jensen.
- Det, Pytlick har gang i, ser rigtig spændende ud. De spiller med utrolig højt tempo, siger Heine Jensen.
- Ved sådan et mesterskab er der altid et eller to hold, der overrasker positivt. Det kan ligeså godt blive Danmark - eller Tyskland for den sags skyld - som nogen af de andre.
- Både Tyskland og Danmark er hold, som er svære at slå, når de når topniveauet, men det er også hold, der skal arbejde hårdt for sejrene, vurderer Jensen.
Thyboen, der har haft hele sin hidtidige trænerkarriere uden for Danmarks grænser, følger med interesse det projekt, som Pytlick og assistenten Ulrik Kirkely satte i gang efter OL-fiaskoen for halvandet år siden.
Danskerne har udskiftet den tunge spillefacon baseret på et betonforsvar med en mere tempofyldt og kontrapræget stil.
Det gav en femteplads ved sidste års EM, men holdet svinger stadig en del i præstationerne.
- Man skal give dem lov til at bygge sig op skridt for skridt. Men det er et meget spændende hold, de er i gang med at udvikle, siger Heine Jensen.
Danmark åbner VM med et møde med Kina lørdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde