Tysk landstræner uimponeret efter målfest i Sverige
Man skulle tro, at der var lidt mere overskud og glæde på det tyske fodboldlandshold efter en vellykket VM-kvalifikation med 28 point i 10 kampe.
Men både træner Joachim Löw og anfører Philipp Lahm har mere travlt med at finde fejl efter 5-3-sejren over Sverige end at glæde sig over den sikre VM-billet.
- Vi kom bagud, fordi vi lavede to fejl, selv om vi havde langt større boldbesiddelse.
- Vi ved, at det ikke må ske, men sådan går det ikke altid. I anden halvleg var vi bedre foran mål, men forsvaret skal forbedres, siger Löw.
Også Bayern München-forsvareren Lahm har de kritiske briller på, efter at tyskerne vendte 0-2 til 5-3 takket være et hattrick af André Schürrle efter pausen.
- Der er en del arbejde at gøre, ikke kun i forsvaret, men også i angrebet, siger Lahm.
Og det endda på trods af, at tyskerne med 36 mål var det mest scorende hold i samtlige VM-kvalifikationsgrupper.
Tyskland har klaret samtlige 17 VM-kvalifikationer, man har stillet op.
Tyskerne deltog ikke i det første VM nogensinde i Uruguay i 1930 af økonomiske årsager, og på grund af Anden Verdenskrig blev de nægtet at deltage i 1950.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker