Tysk legende forventer sejr over Danmark
For 20 år siden oplevede Guido Buchwald en af karrierens store nedture, da han spillede og tabte EM-finalen til Danmark.
Men verdensmesteren fra 1990 tror ikke, at Danmark i aften gentager overraskelsen mod tyskerne, når de to nationer i ukrainske Lviv skal afgøre deres videre EM-skæbne.
- Jeg har Tyskland som turneringens måske største favorit. Tyskerne har et hold spækket med ungdom, rutine, klasse og sammenhold. De bør kunne klare et hold som Danmark, siger den tidligere forsvarsspiller til Ritzau.
Faktisk har det tyske hold - som fører gruppe B efter sejre over både Portugal og Holland - så mange profiler på holdet, at det er svært at holde styr på dem alle for Buchwald, der selv blev noteret for 76 landskampe.
- Hvor skal jeg begynde? Manuel Neuer er verdens måske bedste målmand. Så er der også spillere som Philipp Lahm, Bastian Schweinsteiger, Lukas Podolski, Mario Gómez og Thomas Müller, siger Buchwald.
Mindet om, at han ikke nævnte Real Madrid-stjernen Mesut Özil, er Buchwald næsten flov.
- Ja, der kan du bare se. Der er så mange profiler på det nuværende tyske hold, at man glemmer at nævne dem alle. Sådan er det ikke med det danske hold, mener Buchwald og fremhæver Nicklas Bendtner og William Kvist som et par af profilerne.
Vinder Danmark over Tyskland, er danskerne klar til kvartfinalerne. Bliver sejren på 3-2, 4-3, 5-4 og så videre, så går både Danmark og Tyskland videre.
Et dansk uafgjort mod tyskerne vil betyde, at Holland skal slå Portugal, hvis Danmark skal videre fra gruppespillet. Et dansk nederlag er lig med et EM-exit.
Kampene begynder klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker