Tysk og fransk fodbold skal spilles for tomme tribuner
PSG er blevet ramt af frygten for coronavirus og har allerede fået udsat en ligakamp. Onsdag skal pariserne spille Champions League-fodbold uden tilskuere. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Benoit Tessier/Reuters
I Frankrig spilles for tomme tribuner i en måned. I Tyskland spilles formentlig uden tilskuere i weekenden.
Ligadirektøren i Bundesligaen i fodbold kalder det urealistisk at spille den kommende spillerunde med tilskuere.
Det skyldes frygt for spredning af coronavirus.
- Vi ville helst spille den kommende spillerunde med tilskuere. Men det er desværre ikke realistisk, siger Christian Seifert, ligadirektør i Bundesligaen ifølge Bild.
Ligadirektøren slår fast, at runden med sikkerhed spilles.
Beslutningen om tomme tribuner er endnu ikke endelig, men han finder det altså urealistisk, at kampene i den kommende runde kan gennemføres med tilskuere.
I den franske fodboldliga skal der spilles for lukkede døre eller med meget få tilskuere i den næste måned - helt præcist frem til 15. april. Det blev besluttet mandag.
I Frankrig har man forbudt forsamlinger på 1000 mennesker eller mere.
I lørdags fik Paris Saint-Germain (PSG) udsat hjemmekampen mod Strasbourg i den franske liga af frygt for coronavirus.
Onsdag skal PSG spille uden tilskuere hjemme mod Borussia Dortmund i ottendedelsfinalen i Champions League.
Det samme er tilfældet med tirsdagens anden Champions League-kamp, hvor italienske Atalanta tager imod Valencia fra Spanien.
Den seneste Serie A-runde i weekenden blev afviklet uden tilskuere på stadion, men i landet, der er hårdest ramt i Europa, kan der snart blive taget andre metoder i brug.
Således ønsker både landets sportsminister og udenrigsminister, at ligasæsonen helt indstilles.
Den danske Superliga blev ligeledes afviklet uden tilskuere i den forgangne weekend. Det skete, efter at regeringen fredag anbefalede, at man undlod at afvikle arrangementer, hvor mere end 1000 mennesker er samlet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde