Tysk sølvhelt stopper karrieren og dropper VM i Danmark
Christian Ehrhoff var med til at vinde sølv ved vinter-OL i februar. Her er han i nærkamp med Ivan Telegin i finalen mod Rusland. Foto: Scanpix/Brendan Smialowski
Scanpix/Brendan Smialowski
Tyskland må undvære en af holdets mest markante spillere ved VM, hvor Danmark venter i åbningskampen.
Det tyske ishockeylandshold må undvære et af sine stærkeste og mest erfarne kort ved VM i Danmark senere på foråret.
Den mangeårige NHL-back Christian Ehrhoff annoncerede søndag, at han stopper karrieren med øjeblikkelig virkning og således ikke er til rådighed, når Tyskland åbner VM mod Danmark 4. maj i Herning.
Karrierestoppet kommer efter, at Ehrhoff sammen med klubben Kölner Haie er røget ud af kampen om det tyske mesterskab efter et kvartfinalenederlag til Nürnberg.
- Jeg har underrettet holdet, Haie-ledelsen og også Marco Sturm (landstræner, red.). Jeg har haft en lang og succesfuld karriere, siger Ehrhoff til klubbens hjemmeside.
- Beslutningen er velovervejet og er modnet i de seneste uger. Efter så mange år på højeste niveau er tidspunktet nu kommet til at begynde på noget nyt, lyder det fra den 35-årige back.
Ehrhoff var i februar en af de bærende spillere på det tyske landshold, der meget overraskende vandt sølv ved OL i Pyeongchang.
Mellem 2003 og 2016 spillede han i alt 862 NHL-kampe for seks forskellige klubber.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde