Tysk stjerne kræver forbedringer trods tidlig VM-billet
Kai Havertz fejrer sin scoring i 4-0-sejren over Nordmakedonien med Thomas Müller og Timo Werner. Foto: Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Tyskland er klar til VM i Qatar, men der er plads til forbedring, mener midtbanespilleren Kai Havertz.
Tyskland er som det første hold kvalificeret til VM i Qatar.
Det står klart, efter at holdet mandag aften slog Nordmakedonien med 4-0 på udebane.
Det er en klar oprejsning fra sommerens EM-slutrunde, hvor Tyskland sneg sig videre fra gruppespillet og tabte 0-2 til de senere finalister fra England i ottendedelsfinalerne.
Chelseas Kai Havertz, der åbnede ballet i 4-0-sejren over Nordmakedonien, kræver dog forbedringer.
- I de seneste par kampe har vi vist, hvilke kvaliteter vi har på holdet. Især efter EM, der var bitter for os, ville vi gerne kvalificere os hurtigt.
- Denne stime af sejre giver os masser af selvtillid, men vi har en lang vej foran os, siger Havertz ifølge Reuters.
Tyskland har vundet sine fem kvalifikationskampe i efteråret med sammenlagt 18-1, men der plads til mere skarphed i angrebet og større sikkerhed i defensiven, mener Havertz.
- Når man spiller for Tyskland handler det om at vinde titler og nå det højest mulige niveau. Sådan griber vi det an til VM næste år, men vi har meget arbejde foran os. Vi vil i det kommende år gøre alt for at være bedst muligt forberedt, siger midtbanespilleren.
Angriberen Timo Werner scorede to gange i den sikre tyske sejr, og han takker landstræner Hansi Flick for tilliden.
- Når en træner kan lide dig og stoler på dig, så hjælper det enhver angriber. Især mig. Jeg har brug for den tillid, og den giver Flick mig 100 procent, siger Werner ifølge AFP.
Danmark kan tirsdag gøre Tyskland og værtsnationen Qatar selskab ved VM 2022.
Det sker, hvis Kasper Hjulmands tropper slår Østrig på hjemmebane, eller hvis Skotland taber hos Færøerne. Uafgjort i begge kampe er også nok til matematisk at sikre en dansk VM-billet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned