Tysk VM-helt er klar til comeback efter lang pause
Mario Götze vendte sidste sommer tilbage til Dortmund efter tre sæsoner i Bayern München. Foto: /ritzau/AP/Michael Probst/arkiv
/ritzau/AP/Michael Probst/arkiv
Dortmund melder Mario Götze frisk efter mere end et halvt år på sidelinjen med sygdom.
Den tyske landsholdsspiller Mario Götze er klar til at gøre comeback for Borussia Dortmund i Bundesligaen efter en lang sygdomsperiode.
Götze har været ude med en stofskiftesygdom siden 29. januar, men skulle være tilbage for fuld styrke efter at have deltaget i klubbens sæsonoptakt.
- Mario har gennemført det hele. Det ser godt ud med ham, siger Dortmund-træner Peter Bosz ifølge nyhedsbureauet dpa.
Mario Götze skrev sig ind i fodboldhistorien ved at score det enlige mål, da Tyskland besejrede Argentina med 1-0 i VM-finalen for tre år siden.
Sidste sommer vendte han tilbage til Dortmund efter tre svingende år i Bayern München, men hjemkomsten til barndomsklubben har endnu ikke været den håbede succes.
25-årige Götze kæmpede sidste efterår med muskelskader og helbredsproblemer og nåede kun 11 bundesligakampe, inden sygdommen parkerede ham på sidelinjen.
Dortmund åbner ligasæsonen lørdag eftermiddag med en udekamp i Wolfsburg.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker