Tyske fodboldbosser: Dumt at udvide CL
Flere tyske bundesliga-bosser er direkte imod Uefa-præsident Michel Platinis idé om at udvide Champions League fra 32 til 64 hold.
Tanken var at smelte Europa League og Champions League sammen, men det vil gå ud over kvaliteten, mener de.
- Vi er ikke tilhængere af idéen om kvantitet fremfor kvalitet, siger Bayern München-præsident Karl-Heinz Rummenigge ifølge ESPN.
Borussia Dortmunds træner Jürgen Klopp og Stuttgart-manager Fredi Bobic er også imod:
- Det er lige så dumt som at blande 1. og 2. Bundesliga sammen i en liga.
- Det er ikke mit indtryk, at Champions League eller Europa League har behov for at blive ændret, siger Jürgen Klopp og Fredi Bobic tilføjer:
- Skulle man så stadig kalde det Champions League?
- Hvis man blander Europa League ind i Champions League, bliver det mere Europa League, siger Bobic.
Uefa-præsident Michel Platini udtalte sig tidligere på ugen til Ouest France om en mulig sammenlægning af de to klubturneringer fra 2015. Platini har lagt op til en debat, der skal munde ud i en beslutning i 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker