Tyske herrehåndboldligaer lukker ned før tid
Niklas og Magnus Landin er blevet kåret som tyske mestre grundet den tidlige sæsonafslutning. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sæsonen i de to bedste rækker inden for tysk herrehåndbold aflyses før tid på grund af coronavirus.
Ligesom i Danmark bliver den bedste tyske håndboldliga for herrer lukket ned før tid, uden at sæsonen spilles færdig.
Det oplyser Handball Bundesliga (HBL) på sin hjemmeside.
Det samme er tilfældet for den næstbedste række, 2. Bundesliga. Beslutningen blev taget, af hvad der beskrives som et klart flertal af klubberne i de to rækker.
THW Kiel og Landin-brødrene Niklas og Magnus bliver kåret som tyske mestre.
- Vi ville naturligvis gerne have spillet sæsonen færdig, siger ligapræsident Uwe Schwenker på HBL's hjemmeside.
- Det har vi gjort alt for at kunne, men coronapandemien tillader det ikke.
Flensburg-Handewitt, der har Lasse Svan, Simon Hald og Anders Zachariassen på holdet, slutter som nummer to og får dermed den anden Champions League-plads.
Modsat i Danmark er der ingen hold, der rykker ned fra hverken 1. eller 2. Bundesliga, men to hold - HSC 2000 Coburg og Tusem Essen - rykker op fra 2. Bundesliga.
- Efter seks uger af coronakrisen er vores situation meget alvorlig, siger den administrerende direktør i HBL, Frank Bohrmann.
- Takket være en god krisehåndtering kan vi stadig klare os igennem de kommende uger. Afslutningen af sæsonen før tid understreger den store trussel, denne situation udgør.
Sidste gang, der blev spillet tysk tophåndbold for herrer i denne sæson, var 8. marts.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker