Tyske VM-spillere holder sig for munden på holdfoto
Manuel Neuer fik tjekket, at den tyske målmand bar det korrekte anførerbind inden kampen mod Japan. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Tysklands spillere valgte at holde sig for munden på det officielle holdfoto før onsdagens VM-kamp mod Japan.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
De tyske fodboldspillere holdt sig alle for munden på det officielle holdfoto før onsdagens kamp mod Japan ved VM i Qatar.
Markeringen fik umiddelbart ingen konsekvenser, og kampen blev kort efter fløjtet i gang af dommeren i Doha.
Det Tyske Fodboldforbund (DFB) forklarer på Twitter, hvorfor spillerne valgte at lave markeringen.
- Vi vil med vores anførerbind vise de værdier, som vi har på vores nationalmandskab: Mangfoldighed og gensidig respekt.
- Det handler ikke om et politisk budskab: Menneskerettigheder er ikke til forhandling, lyder det fra det tyske forbund, som tilføjer:
Annonce
- Det burde være en selvfølge. Det er det desværre stadig ikke. Derfor er dette budskab så vigtigt for os. At forbyde os at spille med anførerbindet er som at forbyde os at sige noget. Vi står fast på vores holdning.
Markeringen kommer i kølvandet på de diskussioner og uenigheder, der har været om One Love-anførerbindet, som blandt andet Tyskland gerne ville have båret mod Japan.
Wir wollten mit unserer Kapitänsbinde ein Zeichen setzen für Werte, die wir in der Nationalmannschaft leben: Vielfalt und gegenseitiger Respekt. Gemeinsam mit anderen Nationen laut sein. Es geht dabei nicht um eine politische Botschaft: Menschenrechte sind nicht verhandelbar. 1/2 pic.twitter.com/v9ngfv0ShW
Tyskerne havde sammen med seks andre lande - heriblandt Danmark - valgt at bruge One Love-anførerbindet.
Således bar den tyske keeper Manuel Neuer også Fifas anførerbind, og det blev nøje tjekket af en fra kampens dommerteam inden startfløjtet.
Men en trussel fra Fifa om sportslige sanktioner i tilfælde af brug af One Love-anførerbindet fik de syv lande til at bøje sig.
I stedet for har de syv lande valgt at bære Fifas anførerbind mod diskrimination.
Kampen mellem Tyskland og Japan gik i gang onsdag klokken 14. Ved pausen står det 1-0 til tyskerne på et straffespark af Ilkay Gündogan.
/ritzau/
De 11 startende tyske fodboldspillere holdt sig alle for munden, da der skulle tages foto før VM-kampen mod Japan i Doha. Foto: Molly Darlington/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde