Tysker knuser Cancellara på VM-enkeltstart

Hvad der har lignet et tronskifte igennem hele cykelsæsonen, blev bekræftet onsdag eftermiddag ved VM i København.

Tyske Tony Martin er den nye tempokonge på enkeltstart, efter at schweizeren Fabian Cancellara i mange år har været nærmest urørlig.

Tony Martin var helt suveræn og vandt sit første VM-guld med et stort forspring efter de 46,4 kilometer i Københavns gader.

Briten Bradley Wiggins vandt sølv, mens Fabian Cancellara måtte nøjes med bronze.

/ritzau/

Tony Martin var helt suveræn på enkeltstarten ved VM i cykling, hvor han detroniserede Fabian Cancellara.

Offentliggjort Sidst opdateret