Tysker sender Clara Tauson ud i Warszawa
Clara Tauson spillede ikke sin bedste tennis, da hun onsdag røg ud af en WTA-turnering i Polen. (Arkivfoto). Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
Clara Tauson tabte i to sæt til tyskeren Tatjana Maria og missede kvartfinalen i WTA-turneringen i Polen.
Kun to kampe blev det til for Clara Tauson i denne uges WTA-turnering i polske Warszawa.
Onsdag tabte Tauson 4-6, 0-6 til Tatjana Maria, der er nummer 65 i verden. Dermed missede Tauson at gå videre til kvartfinalen i turneringen, der spilles på hardcourt.
Tauson, der er nummer 91 i verden, var på papiret favorit til at vinde kampen, men hun formåede slet ikke at leve op til favoritværdigheden.
Clara Tauson kom ellers godt fra start i første sæt og brød tyskeren med det samme og servede sig kort efter på 2-0.
Tatjana Maria, der er nummer 65 i verden, brød dog tilbage og udlignede til 2-2.
De brød hinanden to gange i træk, så det midtvejs i første sæt stod 3-3.
Tyskeren slog til på det helt rigtige tidspunkt med at bryde Tauson en gang mere, og det var nok til at tage første sæt.
Danskeren formåede ikke at slå til på flere afgørende tidspunkter, selv om hun i perioder spillede bedst.
Tyskeren slicede utroligt meget, og det var et våben, der så ud til at genere Tauson.
I andet sæt gik det helt galt for Tauson, som slet ikke fandt frem til sin bedste tennis. Hun virkede til tider modløs inde på banen.
Det endte med et såkaldt tennisæg, som det kaldes at tabe 0-6 i et sæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde