Tyskere øger sikkerhed på pist efter styrt-weekend
Farvet sne skal hjælpe skiløberne i den kommende weekends World Cup-løb i Garmisch-Partenkirchen.
Når de bedste mandlige alpinløbere i weekenden skal køre World Cup i tyske Garmisch-Partenkirchen, bliver det med øget sikkerhed sammenlignet med den seneste weekends konkurrencer i østrigske Kitzbühel.
De farligste områder på pisten bliver således markeret med farve i sneen for at komme flere ulykker til livs.
Det siger løbsdirektøren i Det Internationale Skiforbund (FIS), Hannes Trinkl, til Servus-TV ifølge norske NTB. Han vil selv orientere skiløberne om sikkerheden.
- Jeg kommer til at snakke med alle udøverne, det gælder ikke bare stjernerne eller de rutinerede, det gælder også de unge.
- Jeg tager mod al kritik, bare vi kan gøre vores produkt bedre, siger løbsdirektøren.
Weekendens løb i Kitzbühel var præget af mange styrt, og det fik kritikken til at regne ned over arrangørerne, som ikke valgte at stoppe konkurrencerne.
De mange styrt gav flere overrevne korsbånd - blandt andet hos nordmanden Aksel Lund Svindal, der samlet fører World Cuppen, men nu må opgive at køre flere løb i sæsonen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker