I Michael Mazes skadefravær har 17-årige Jonathan Groth og 21-årige Kasper Sternberg stået for de danske overskrifter ved EM i bordtennis. Men lørdag sluttede eventyret for herredoublen, som tabte finalen i tjekkiske Ostrava.
Finalemodstanderne, de tyske stjerner i skikkelse af Timo Boll og Christian Süss, var for stærke og vandt med 4-0 i sæt.
Kun i første sæt kunne danskerne følge med, mens tyskerne dominerede de tre næste sæt. Cifrene i tysk favør lød på 11-9, 11-5, 11-4, 11-2. Guldet var nummer fire i samlingen til det tyske par.
Det er der dog ingen skam i det danske nederlag, for ingen havde forventet, at det unge og useedede par, som inden EM blot havde spillet seks turneringer sammen, ville nå så langt.
Sølvmedaljerne er de første til dansk bordtennis i double ved et internationalt mesterskab siden 2004, hvor Michael Maze og Finn Tugwell vandt OL-bronze ved legene i Athen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde