Tyskerne frygter vejret mere end modstanderne
Vejret og forholdene bliver den værste modstander, når Tyskland møder Færøerne tirsdag.
Det tyske fodboldlandshold kan sikre sig billetten til næste års VM i Rio, hvis det planmæssigt besejrer Færøerne i Torshavn, og Sverige samtidig sætter point til i Kasakhstan.
Men selv om fodboldspillere fra Færøerne ikke virker skræmmende på tyskerne, kan forholdene gøre verdensstjernerne nervøse.
- På Færøerne er der usædvanlige betingelser, siger Tysklands landstræner Joachim Löw til tyske medier i forbindelse med tyskernes træningslejr i München.
- Vi skal spille på kunstgræs, det blæser. Men det må ikke bekymre os, fortsætter han.
Tyskland har vundet alle de tre tidligere kampe på Færøerne, men kun med en samlet målscore på 7-1. Så de ved godt, at tingene ikke altid kommer let. I nationernes første opgør vandt tyskerne 2-0 i kræft af to mål scoret i de absolutte slutminutter.
Holdets manager, den tidligere topspiller Oliver Bierhoff, er helt på linje med holdets træner.
- Det er ikke noget behageligt sted at spille. Jeg håber bare, at det ikke stormer. Jeg er glad for, at vi skal spille der nu og ikke i oktober, siger Oliver Bierhoff følge dpa.
Umiddelbart ser det ud til, at det tyske fodboldlandshold er på god fod med vejrguderne. Vejrudsigten siger 10 grader og moderat vind tirsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned