Tyskerne har grimme minder fra spansk afklapsning
Den tyske målmand Manuel Neuer tror ikke, at tyskerne kan løbe ind i en spansk øretæve, som de gjorde i 2020 (Arkivfoto). Foto: Frank Hoermann / Sven Simon/Ritzau Scanpix
I alle tre gruppekampe ved VM skal tyskerne være "på dupperne", mener Tysklands målmand Manuel Neuer.
Tyskland kunne have fået en lettere gruppe ved fredagens lodtrækning til VM-slutrunden i Qatar.
Holdet endte i gruppe med Spanien, Japan og vinderen af det interkontinentale opgør mellem Costa Rica og New Zealand.
Da Tyskland mødte Spanien i november 2020, endte det i en af de grimmeste oplevelser for et tysk landshold i mange år, da Tyskland tabte 0-6 i Nations League.
- Vi har negative minder, men sådan noget sker ikke for os to gange, siger målmand Manuel Neuer ifølge nyhedsbureauet AFP.
Dengang hed landstræneren Joachim Löw. I dag er det Hansi Flick, der står i spidsen for holdet, som var det første foruden værtsnationen Qatar, der kvalificerede sig til slutrunden.
- Vi tror på os selv, og vi kommer til at få en god turnering.
- Det er nogle alvorlige modstandere, og vi skal være på dupperne, siger Bayern München-målmanden.
Spaniens landstræner, Luis Enrique, kunne godt have fundet en anden modstander end Tyskland, han hellere ville møde fra andet seedningslag.
- Det var selvsagt den sværeste lodtrækning fra andet lag, specielt nu hvor de har skiftet træner, siger han.
- Nu må vi bare nyde det og forsøge at være optimistiske.
Flick kalder gruppen for "interessant".
- Vi har store forventninger til turneringen. Japan er et hold med mange spillere fra Bundesligaen, så de kommer med masser af kvalitet.
- Vi havde planer om at spille en testkamp mod dem, men den bliver droppet.
- Vi spillede mod Costa Rica i vores åbningskamp ved VM i 2006, og vi har gode minder derfra, siger han med henvisning til den tyske sejr på 4-2.
Flick var tidligere assistenttræner på landsholdet for Joachim Löw, der stod i spidsen for Tyskland fra 2006 til 2021.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde