Landstræner Jan Pytlick behøver ikke frygte, at hans tyske kollega Rainer Osmann hiver et par taktiske overraskelser frem fra ærmet i lørdagens åbningskamp ved VM i kvindehåndbold mellem de to lande.
Osmann hævder, at han i modsætning til Pytlick ikke har holdt igen i de indbyrdes kampe i efteråret for at spare et par taktiske varianter til slutrunden.
- Det har jeg slet ikke haft mulighed for. Vi har fået afbud fra fire etablerede spillere, og derfor har det vigtigste været at få spillet det nye hold sammen. Så vi har ikke kunnet lege gemmeleg, siger Osmann.
Anja Althaus fra Viborg er sammen med Randers HK's Nina Wörz blandt de mest rutinerede spillere på tyskernes hold. Og stregspilleren glæder sig til mødet med de danske spillere, hun kender fra Guldbageren Ligaen.
- Jeg synes, at vi minder meget om danskerne på den måde, at begge hold har en del yngre spillere, som skal finde ind på holdet. Så jeg forudser en meget lige kamp mellem to hold, der kender hinanden godt, siger Althaus.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker