Tyskland ansøger om EM-værtskab i 2024
Reinhard Grindel vil have EM til Tyskland i 2024. Foto: AP/Antonio Calanni
AP/Antonio Calanni
Det Tyske Fodboldforbund går efter at få EM-slutrunden til Tyskland om syv år.
Tyskland har formelt besluttet sig for at lægge billet ind på at arrangere EM i fodbold i 2024.
Ledelsen i Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har fredag enstemmigt vedtaget, at fodboldstormagten skal gå efter at arrangere slutrunden.
- Vi vil komme med en ansøgning af første klasse, og vi vil være opmærksomme på at udvælge de ti mulige spillesteder på en gennemsigtig og holdbar måde, siger DFB-præsident Reinhard Grindel til forbundets hjemmeside.
DFB har bedt organisationen Transparency International, der bekæmper og oplyser om korruption, om at følge med i processen omkring det tyske EM-bud, og det er næppe tilfældigt.
Tyskland arrangerede VM-slutrunden i 2006, og nogle år senere kom det frem, at der muligvis var urent trav i forbindelse med tildelingen af værtskabet.
Sagen efterforskes i øjeblikket af myndighederne.
Tyskland var senest vært for EM i 1988, dengang landet stadig var delt op i Vest- og Østtyskland. Dengang var Vesttyskland vært.
EM i 2020 skal spilles i en række europæiske lande. Her er Tyskland også en del af slutrunden, eftersom Allianz Arena i München skal lægge græs til nogle af kampene.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde