Tyskland brød europæisk VM-forbandelse i Sydamerika
Tyskland blev med søndagens finalesejr over Argentina det første europæiske land, der har vundet VM-titlen i Sydamerika.
Femte gang blev således lykkens gang, da Mario Götze i det 113. minut scorede mod Argentina og endte som matchvinder på Maracanã i Rio de Janeiro.
Fire gange tidligere har Sydamerika været vært for en VM-slutrunde, og hver eneste gang har et sydamerikansk land i sidste ende kunnet hæve VM-trofæet.
Uruguay vandt på hjemmebane det første VM i 1930 med en finalesejr over Argentina, og uruguayanerne nappede endnu en gang titlen 20 år senere på Maracanã. Her blev Brasilien slået i turneringens afgørende kamp.
I 1962 tog brasilianerne revanche, da det lykkedes at stryge helt til tops i turneringen, der dengang blev afholdt i Chile.
I 1978 vandt Argentina VM-titlen på hjemmebane i Buenos Aires, da Holland blev besejret i finalen.
VM er to gange blevet afholdt i Mellemamerika i Mexico, og en enkelt gang i USA. Også her har de europæiske nationer haft det svært. Brasilien og Argentina triumferede i Mexico i henholdsvis 1970 og 1986, mens brasilianerne også kunne rejse hjem fra USA med titlen i 1994.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie