Det er efterhånden svært at se, hvordan Tyskland skal undgå at vinde EM-kvalifikationsgruppe A.
Med aftenens 4-0-sejr over Kasakhstan har Joachim Löws mandskab maksimumpoint efter fem kampe, og største trussel mod førstepladsen er Østrig, som er otte point og en kamp bagud.
Sejren over Kasakhstan, der stadig har sit første point og sit første mål til gode i gruppen, kom i stand takket være fire Bayern München-scoringer.
Først scorede Miroslav Klose allerede efter tre minutters spil, og senere i første halvleg fulgte holdkammeraten Thomas Müller trop med to mål.
Tyskerne kunne have lavet dobbelt så mange kasser i de første 45 minutter, men der blev brændt et par oplagte chancer.
I anden halvleg faldt kvaliteten kraftigt. Tyskerne anstrengte sig ikke synderligt for at øge føringen, og kasakherne var ikke gode nok til overhovedet at kunne true værternes mål.
Miroslav Klose fik dog lov til at sætte punktum med tre minutter igen, da han bare behøvede at sætte foden på Sami Khediras oplæg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde