Tyskland knuser Sydkorea og åbner VM med storsejr
Uwe Gensheimer scorede syv af Tysklands mål torsdag. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Fabrizio Bensch/Reuters
Sydkorea blev besejret 30-19, da Tyskland torsdag åbnede håndbold-VM med en overbevisende sejr på hjemmebane.
Det tyske herrelandshold kunne næppe have drømt om en bedre start, da holdet torsdag på hjemmebane i Berlin indledte VM i håndbold med en storsejr på hele 30-19 over Sydkorea.
Tyskland, der sammen med Danmark er vært for slutrunden, ligger sig dermed i toppen af gruppe A med to point.
Selv om det var Tyskland og Sydkorea, der mødtes i torsdagens åbningskamp, var der også dansk islæt på banen i form af de to dommere Mads Hansen og Martin Gjeding.
Netop Hansen var i fokus, da han efter cirka ti minutters spil sendte Dongmyung Kim op på tribunen med et direkte rødt kort.
Sydkorea, der til VM har fire nordkoreanere på holdet, kæmpede godt i kampens indledning, mens energien var til det.
Efter et kvarter stod der 8-6 i tysk favør, men derfra blev det hele mere ensidigt.
Ved pausen var Tysklands føring udbygget til 17-10, og hjemmeholdet var i fuld kontrol.
I anden halvleg fortsatte tendenserne fra første.
Tyskland dominerede kampen fuldstændig og kom længere og længere foran. Med et kvarter tilbage var der 13 mål mellem de to hold, og der var efterhånden ingen tvivl om kampens udfald. Der var ganske enkelt klasseforskel.
Der satte tyskerne også spillet en smule på autopilot, så Sydkorea til sidst kunne pynte på resultatet.
Uwe Gensheimer blev kampens topscorer med syv mål.
Tyskland møder lørdag Brasilien i holdets næste kamp ved VM. Sydkorea skal forsøge at revanchere det store nederlag i torsdagens kamp mod Rusland lørdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde