De danske talenter på U/21-landsholdet måtte skuffende lade sig nøjes med sølvmedaljerne ved VM i herrehåndbold Egypten.
I holdets svageste kamp i turneringen blev det i finalen til et nederlag på 24-32 til Tyskland.
Danskerne har ellers været overlegne og ageret med stort fysisk og mentalt overskud i de foregående kampe. Men i finalen virkede holdet fra begyndelsen nervøst og uden det solide forsvars- og kontraspil, der ellers har kendetegnet truppen.
Tyskland var foran 9-5 efter et kvarters spil, men selvom danskerne kom bedre med i slutningen af første halvleg, og GOG-keeperen Niklas Landin snuppede et straffekast, stod det 13-11 til tyskerne ved pausen.
I anden halvleg var Tyskland fortsat hurtigst, stærkest og mest træfsikker, og i det sidste kvarter trak holdet fra og sikrede storsejren.
Kampen om bronzemedaljerne blev vundet af Slovenien, der slog værterne fra Egypten med 35-24.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker