Tyskland løsner op for stramme støjregler under VM
Fodboldfesten i Tyskland får frie tøjler, når der til sommer fløjtes op for VM i Brasilien.
Normalt er der strenge restriktioner imod støjforurening i det offentlige rum i Tyskland, men under den kommende slutrunde bliver det tilladt at skrue op for decibel-niveauet.
Dermed bliver det muligt for tyskerne at afvikle udendørs storskærmsarrangementer, når landsholdet spiller.
Det er det tyske miljøministerium, der står bag den midlertidige lovændring.
- Den fælles kampoplevelse under åben himmel er simpelthen en del af et fodbold-VM, forklarer miljøminister Barbara Hendricks.
Hun understreger dog, at husene i nærheden af storskærmsarrangementerne skal beskyttes mod støjen. Og ved sene kampe må de lokale myndigheder tage stilling til, hvor længe støjen er tilladt.
Tyskland iværksatte lignende tiltag under VM-slutrunderne i 2006 og 2010 og EM-slutrunden i 2008.
VM i Brasilien skydes i gang den 12. juni med kampen mellem værterne og Kroatien.
Tyskland er i pulje med Portugal, Ghana og USA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker