Tyskland må bøde for fans i dansker-kamp
Det tyske fodboldforbund (DFB) må til lommerne, efter at Uefa har idømt tyskerne en bøde på 25.000 euro, svarende til 186.000 danske kroner som straf for tyske tilskueres dårlige opførsel i EM-kampen mod Danmark den 17. juni.
Nogle af tilskuere antændte under kampen fyrværkeri og havde ifølge protestgruppen Football Against Racism in Europe (FARE) medbragt et banner med nynazistisk budskab.
FARE er udpeget af Uefa til at hjælpe med at bekæmpe racisme under slutrunden, og gruppen hævder også, at tyske fans afsang sange med racistisk budskab, mens deres landsmænd på banen var i gang med at slå Danmark med 2-1.
Mens det tyske landsholds sportslige renommé er uplettet i en slutrunde, der har budt på fire sejre i fire kampe, har holdets tilhængere leveret knapt så imponerende præstationer i Polen og Ukraine.
DFB er tidligere blevet idømt en bøde på 10.000 euro, efter at tilskuerne kastede papirruller efter portugisiske spillere i tyskernes første EM-kamp mod Portugal.
Tyskerne har et døgn til at anke Uefa's afgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde