Tyskland vinder og lægger pres på Danmark for førsteplads
Tyskland kørte i anden halvleg Serbien over, hvor en scoringskrise blev dyr for balkanholdet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En scoringskrise på over ti minutter blev dyr for Serbien, der lørdag tabte med 21-31 til Tyskland.
Tyskland bookede lørdag billet til kvartfinalen ved VM i håndbold, da holdet slog Serbien med 31-21.
Samtidig er tyskerne klar til en potentiel gruppefinale mandag mod Danmark, hvis det lykkes de danske håndboldkvinder at slå Polen lørdag aften.
Den tyske sejr gør, at holdet topper mellemrundepuljen med otte point efter fire kampe. Danmark følger efter på andenpladsen med fire point efter tre kampe.
Serberne bed godt fra sig i begyndelsen af lørdagens kamp og fulgte pænt med tyskerne i det meste af første halvleg.
I anden halvleg strammede Tyskland sig an, og med skarpt forsvarsspil og en effektiv kontrafase løb tyskerne fra Serbien, der rendte ind i en periode på over ti minutter uden en scoring.
Generelt gik serberne fuldstændig i stå offensivt i anden halvleg, hvor det kun blev til otte serbiske scoringer, og så kunne Tyskland i sikker stil køre sejren og kvartfinalebilletten i hus.
Tidligere lørdag slog Rumænien Japan med 32-28 i den samme mellemrundepulje, hvilket betyder, at Danmark også er klar til kvartfinalen, hvis det bliver til dansk sejr over Polen.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker