Skuffelsen er stor i den tyske fodboldlejr, efter at landet for andet VM i træk tabte i semifinalerne. 0-1-nederlaget mod Spanien sætter gang i tyske frustrationer.
- Det er bittert, når man ryger ud af VM i semifinalen, skuffelsen er meget stor, siger Philipp Lahm.
Backen er dog realistisk nok til at indse, at det tyske hold ikke var i stand til at spille sin chance i semifinalen i Durban.
- Især i første halvleg spillede vi ikke godt nok og var ikke modige nok frem ad banen. Spanien er også et meget stærkt hold, erkender Philipp Lahm.
Den tyske landstræner, Joachim Löw, er også slået ind på selverkendelsens vej.
- Vi er kede af det og skuffede, men Spanien spillede en kamp af høj klasse. Jeg tror, at de vinder turneringen. Jeg tror, at vi bliver i stand til at spille sådanne kampe med succes i fremtiden, men i dag spillede vi ikke med samme mod og overbevisning som i de tidligere kampe, siger Joachim Löw.
Tyskland skal nu forsøge at samle sig op til at spille lørdagens kamp om VM-bronze mod Uruguay.
- Nu er det målet at vinde den sidste kamp og blive nummer tre. Holdet kan spillemæssigt meget mere, end det viste i aften, vurderer Joachim Löw.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde