Førhen slog han fra sig i bokseringen. Nu gentager Mike Tyson den praksis, men denne gang i Los Angeles' lufthavn.
Den tidligere verdensmester i boksning blev anholdt torsdag morgen efter et slagsmål med en fotograf, der havde taget opstilling i lufthavnen for at tage billeder af Tyson, der var på vej på ferie med sin kone og datter på 10 måneder.
Fotografen optrådte ifølge Mike Tyson aggressivt, og derfor valgte den tidligere bokser at slå ud efter fotografen, der faldt til jorden og efterfølgende måtte på hospitalet for at blive behandlet for en flænge i ansigtet. Tysons talsmand hævder, at slaget skete i selvforsvar, da han ønskede at beskytte sit barn.
Både Mike Tyson og fotografen blev anholdt, men de er nu løsladt af politiet i Los Angeles. Begge har fortalt politiet, at de agter at slæbe hinanden i retten.
"Iron Mike" havde sin storhedstid i 1980'erne, hvor han blev bokseverdensmester i en alder af bare 20 år. I 1992 kom han imidlertid i rampelyset for andre ting end kampene i ringen, da han blev dømt for seksuelt overgreb på en ung kvinde. Episoden kostede den nu 43-årige Tyson tre år bag tremmer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker