Tyson Gay viser storform før VM-duel med Bolt
Den amerikanske sprinter Tyson Gay er åbenbart fast besluttet på, at verdensrekordholder Usain Bolt ikke skal have for let spil ved VM i atletik i august.
Amerikaneren har i hvert fald vist storform i denne sæson, og torsdag aften leverede han en ny fremragende tid, da han vandt 100 meter-løbet ved Diamond League i Lausanne i tiden 9,79 sekunder.
Gay løb for nylig 9,75 ved det amerikanske mesterskab, og begge tider er væsentlig hurtigere end de 9,94, der er Bolts bedste tid i denne sæson.
- Jeg føler mig i god form, og jeg tror, jeg har en chance mod alle løbere i verden, siger Tyson Gay ifølge nyhedsbureauet AFP efter løbet i Lausanne.
Her efterlod han Jamaicas Asafa Powell på andenpladsen med tiden 9,88, mens Mike Rodgers fra USA blev nummer tre i 9,96.
Bolt og Gay kommer ikke til at stå over for hinanden, før de mødes ved VM i Moskva, der begynder den 10. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde