Tyve får fire års fængsel - stjal Pogacars luksusur
Tadej Pogacar har haft en stor sæson. Senest vandt sloveneren Flandern Rundt. Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Tadej Pogacars ur var blandt tyvekosterne hos to mænd, som har fået en dom på fire års fængsel.
To mænd skal fire år i fængsel i Frankrig efter at have stjålet nogle ure tidligere på foråret. Det har en domstol i Nice afgjort.
Et af ofrene var den dobbelte Tour de France-vinder Tadej Pogacar, som i tyveriet mistede et ur med en værdi af mindst 165.000 euro svarende til 1,2 millioner kroner.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Tyveriet af den prominente cykelrytters luksusur fandt sted under etapeløbet Paris-Nice, som Pogacar vandt i overlegen stil foran blandt andre Jonas Vingegaard.
Uret af mærket Richard Mille, der er en af cykelholdet UAE Emirates' sponsorer, er endnu ikke blevet fundet.
Ifølge den lokale avis Nice-Matin var Pogacar selv til stede i retten tirsdag. Her forklarede han angiveligt, at uret var særligt for ham, og at han havde fået det af sin chef efter de olympiske lege i 2022.
Ud over Pogacars ur blev tyvene straffet for at have stjålet et pengeskab, der indeholdt to ure. De tilhørte et par.
Tyvene fik også en bøde på 50.000 euro - 370.000 kroner.
På landevejen har Pogacar allerede haft en stor sæson med ti sejre. Senest vandt han monumentet Flandern Rundt efter overlegen kørsel på de belgiske bakker.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned