Tyve stjæler 50 af Harald Nielsens medaljer
Harald Nielsen var datidens store danske fodboldidol, da han slog igennem som ung med landsholdsdebut i 1959. Foto: Mini Wolff/Ritzau Scanpix
Mini Wolff/Ritzau Scanpix
En montre i Frederikshavn med medaljer og pokaler fra Harald Nielsens karriere er blevet bestjålet.
Fodboldlegenden Harald Nielsen vandt meget i sin tid som aktiv spiller, men mange af medaljerne er væk.
Tyve har således været på spil i Nordjylland, hvor utallige pokaler og medaljer fra afdøde Harald Nielsens fodboldtid var udstillet i en montre i Arena Nord i Frederikshavn.
Det skriver Nordjyske.
En ramme med mere end 50 medaljer er stjålet, og det kommer i den grad bag på direktør i Arena Nord, Per Malmberg.
- Jeg er dybt forarget og helt uforstående over for det. Hvad fanden vil de med det? Det har jo i bund og grund kun stor betydning for Familien Nielsen, siger Per Malmberg til Nordjyske.
Tyveriet blev først opdaget i weekenden, men det skete ifølge Per Malmberg formentlig ugen forinden i forbindelse med et fodboldstævne.
Baggrunden for, at tyveriet ikke blev opdaget før, er, at glasmontren, hvor medaljer og pokaler er udstillet, ikke er knust, og der er ingen tegn på, at den er blevet brækket op.
- Der er i hvert fald en, der er kommet ind uden at ødelægge den. Det kan være, den ikke har været forsvarligt låst, men det ved vi ikke noget om.
- Det kan også være, den er blevet lirket op. Men det ligner ikke, at det på nogen måde kan lade sig gøre, siger Per Malmberg.
Harald Nielsen blev født i Frederikshavn, hvor han indledte karrieren som angriber.
Han blev i 1959 den hidtil yngste landsholdsdebutant og var med til at vinde OL-sølv i 1960.
Harald Nielsen blev professionel i 1961 i Italien, hvor han spillede for Bologna, Inter, Napoli og Sampdoria.
Han døde i en alder af 73 år i 2015.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker