Landstræner Morten Olsen har en forkærlighed for god fodbold. Og derfor glæder han sig ekstra meget over U/17-landsholdets bedrifter ved EM i Serbien, hvor holdet torsdag møder Tyskland i semifinalen.
De hidtidige sejre over Serbien, England og Frankrig er nemlig sket med vægt på teknisk fodbold.
- Det er fantastisk for dansk fodbold. Ikke bare det, at de vinder over den slags modstandere, men også måden.
- De har i alle tre kampe været det bedst spillende hold, selv om England og Frankrig måske har været fysisk stærkere. Men fysik kan man altid få tilført senere hen.
- Det er teknisk god fodbold, og de har simpelthen været det bedste hold, fastslår Morten Olsen, der har set alle kampene.
Efter 3-2-sejren over Serbien og 2-0 over England er landstræneren især imponeret over 1-0-sejren over Frankrig.
- De startede med syv spillere på banen, som måske ikke er stamspillere, og så vandt de alligevel. Det er imponerende, siger Olsen.
Han roser alle i dansk fodbold for, at det går så godt ved slutrunden i Serbien:
- Det viser, at der bliver arbejdet godt ude i klubberne og i DBU-regi, så det er meget opmuntrende.
- Der er mange 16-årige med på holdet, så mange af dem kan også være med næste år, så det gør bare resultaterne endnu mere imponerende, siger Morten Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker