Andreas Bjelland valgte at lade bolden ligge, da U/21-landsholdet onsdag formiddag indtog træningsbanen ved Rebild Bakker.
Planen var i stedet, at den danske anfører - der ikke døjer med nogen skavanker - ville tage en tur på cyklen.
- Jeg er en af de ældste på holdet, så jeg skal passe på min sarte krop. Nej - spøg til side - jeg slapper af i stedet for at træne fodbold, siger 22-årige Bjelland.
- Det er blevet en rutine, at jeg gør det dagen efter en kamp, og det har jeg det godt med.
Spørgsmål: Risikerer du at blive skadet, hvis du træner med?
- Nej, slet ikke. Jeg har spillet mange kampe for FC Nordsjælland på det seneste, og så jeg har slappet af dagen efter på cyklen og lavet nogle andre øvelser. Det gør jeg også i dag.
Spørgsmål: Ser man dig i Tour de France om kort tid?
- Nej, det tror jeg ikke. Det kan jeg vist ikke holde til.
Ud over Andreas Bjelland deltog AaB's Henrik Dalsgaard ikke i træningen efter tirsdagens 2-1-sejr over Hviderusland. Dalsgaard har fået et slag, der måske også holder ham ude af torsdagens træning.
Daniel Wass var heller ikke med for fuldt blus.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker